Gravidmassage og efterfødselsbehandling
Graviditet og tiden efter fødslen er en særlig periode i livet – både fysisk og mentalt. Kroppen forandrer sig, og mange oplever gener, spændinger eller ubehag, som kan påvirke både velvære og overskud i hverdagen.
Som psykomotorisk terapeut tilbyder jeg behandlinger, der tager udgangspunkt i din krop og dine behov – med fokus på at skabe ro, lindre smerter og støtte kroppen i den store omstilling.
Gravidmassage
Gravidmassage er en blid og afspændende behandlingsform, der hjælper dig med at finde ro og komme i kontakt med kroppen under graviditeten. Den kan blandt andet afhjælpe:
Ømhed og spændinger i ryg, nakke og bækken
Væskeophobninger og hævelse i kroppen
Søvnproblemer og uro i kroppen
Øget kropsbevidsthed og kontakt til vejrtrækningen
Behandlingen tilpasses dig og din graviditet – og foregår i trygge og komfortable rammer, hvor du kan slappe af og tage en pause.
Efterfødselsbehandling
Efter en fødsel er kroppen i gang med en stor forandringsproces. Der kan opstå fysiske gener, men også mentale reaktioner, som har brug for støtte og opmærksomhed. Jeg tilbyder behandling, der kan hjælpe med:
Genoptræning og afspænding af bækkenbund og kerne
Håndtering af delte mavemuskler (rectus diastase)
Spændinger i skuldre, nakke og lænd – typisk fra amning og løft
Bearbejdning af efterfødselsreaktioner og følelsesmæssig ubalance
Behandlingen kombinerer manuelle teknikker, afspænding og samtale, så du får støtte både fysisk og mentalt.
Det praktiske
En behandling tager ca. 1 time og koster 600kr